23948sdkhjf

Ny supermarkedsrobot skal fylde varer på hylderne

Medarbejdere i supermarkeder bruger hvert år et utal af timer på at skubbe varer fra lageret ud til hylderne. Det vil en dansk robotvirksomhed lave om på – og den får nu hjælp til det.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Coalescent Mobile Robotics har udviklet en selvstyrende robot, der automatisk kan fylde varer på hylderne i supermarkeder og dermed frigøre tid til andre opgaver.

Nu har det Odense-baserede startup modtaget en såkaldt COVR Award. Med denne følger finansiering på op til 450.000 kr., rådgivning fra førende robotspecialister samt adgang til testfaciliteter i laboratorier.

- De danske virksomheder, som er blevet tildelt en COVR Award – heriblandt Coalescent Mobile Robotics - skal nu inviteres ind på Teknologisk Institut, hvor de vil møde eksperter inden for robotsikkerhed. De vil vejlede i, hvordan sikkerheden kan forbedres og valideres for deres respektive applikationer, siger Aske Bach Lassen, der er projektleder på COVR-projektet hos Teknologisk Institut.

Hurtigere og nemmere

Bag Coalescent Mobile Robotics står irske Clionadh Martin. Hun fik i sin tid idéen til robotten gennem venner, der arbejdede i supermarked, og som flere gange dagligt skulle transportere varer fra lageret ud på hylderne.

Clionadh Martin er nu i gang med at fremstille en mobil robot, som kan automatisere opfyldningsprocessen i supermarkeder verden over – også i Danmark. Det er både hurtigere, smartere og bedre for de ansattes sikkerhed, mener hun.

- Sikkerhed er en udfordring alle steder, hvis du spørger mig. Men især i supermarkeder, hvor robotterne skal arbejde meget tæt med helt almindelige mennesker - der bliver sikkerhed ekstremt vigtigt, siger Clionadh Martin.

Udover Coalescent Mobile Robotics har fire andre virksomheder fået tildelt en COVR Award. Det drejer sig om FarmDroid, Enabled Robotics, Blue Ocean Robotics og Spin Robotics. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129