23948sdkhjf

Minister på banen i sag om håndsprit

Nakskov-virksomheden Seimei kom i noget af en knibe, da Miljøstyrelsen fredag fastholdt sin beslutning om, at juiceproducenten skulle tilbagekalde de flasker med håndsprit, virksomheden har solgt under coronaudbruddet.

Siden har Lolland Falsters Folketidende forsøgt at få lokale såvel som nationale politikere til at stå på mål for beslutningen, men det har ifølge avisen ikke været muligt at finde en eneste, der mener, at Seimei er blevet retfærdigt behandlet. Til gengæld lykkedes det tirsdag for avisen at få miljøminister Lea Wermelin i tale.

– Vi har desværre set en meget stor stigning i henvendelsen til Giftlinjen med børn, der forveksler håndsprit med andre ting. Derfor er Miljøstyrelsen skrap med kravene, men vi skal selvfølgelig ikke straffe virksomheder, der har vist samfundssind, og som er trådt til i en meget svær situation. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen om at tage fat i Seimei med det samme for at se, hvordan vi kan hjælpe dem, skriver miljøminister Lea Wermelin i et skriftligt svar, Folketidende har fået tilsendt.

Det vækker en vis fortrøstning hos Allan Feldt, der tolker særligt de sidste linjer som et godt tegn.

Til Folketidende fortæller han, at Seimei nu er i dialog med Miljøstyrelsen om at finde en løsning. Det betyder, at virksomheden ikke for nuværende skal følge det tidligere udstukne påbud om at trække håndspritten tilbage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078