23948sdkhjf

Salg holder højt niveau trods grænseåbning

Dagligvarehandlen er stadigvæk over det forventede niveau i Sønderjylland, selv om grænsen til Tyskland genåbnede for to uger siden – lokal brugsuddeler undrer sig over udviklingen

GRÆNSESALG En række dagligvarebutikker i Tønder oplever, at salget ligger over normalen for årstiden. Det undrer, for det er ved at være et par uger siden, at Tyskland igen åbnede og folk igen kunne valfarte syd for grænsen for at fylde øl-, vand-, vin- og slikdepoterne op. Selv om der er et fald fra de 20 til 30 procent, man lå over det normal snit, da grænsen var lukket, er niveauet ikke faldet så meget, at butikkerne er tilbage i nul.

Det skriver Jyske Vestkysten

I Superbrugsen i Toftlund oplevede uddeler Jesper Yde, at salget under coronaen steg med 20-25 procent. I dag ligger tallet på 10-15 procent i forhold til udgangspunktet.
- Det er svært at gennemskue, hvorfor vi stadig ligger så højt, men vi kunne da godt mærke, da grænserne åbnede igen, siger Jesper Yde til Jyske Vestkystn og kommer med en påstand:

- Normalt er Toftlund-området affolket i sommermånederne, men måske skyldes det højere salg nu, at folk er blevet hjemme i Danmark.

Pæn vækst

Også i Superbrugsen i Løgumkloster oplever man et større salg end sædvanligvis for årstiden. Her fortæller uddeler Bjarke Ibsen til Jyske Vestkysten, at den opnåede vækst i marts-april delvist hænger ved.

- Vi oplever stadig pæn vækst og har mere at lave, end vi plejer. jeg håber, at vi kan fastholde fem procent, og hvis det lykkes, er jeg ovenud tilfreds, siger Bjarke Ibsen og fortsætter.

- Det virker som om, folk gerne vil handle lokalt. Og at der er større fokus på det, end før corona-krisen. Det sætter jeg stor pris på.

I Kvickly i Tønder fortæller uddeler Per Sørensen, at salget steg med op mod 40 procent efter grænselukningen. Det tal er i dag faldet med 30-35 procent, men hvorfor procenttallet i dag stadig er over nul, kan han kun gætte på.

- Det er godt spørgsmål. Det er nok en kombination af, at folk vil støtte lokalt og flere holder ferie i Danmark. Det sidste kan også have en positiv effekt, det er helt sikkert, siger Per Sørensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093