23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen får ny direktør

Nikolaj Veje tiltræder 1. august jobbet som direktør for Fødevarestyrelsen.

Han kommer fra en stilling som direktør i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og har i hele sin karriere været beskæftiget i centraladministrationen.

Nikolaj Veje har i snart 20 år beskæftiget sig med ledelse i forskellige stillinger i Finansministeriet, Miljøministeriet, Justitsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, heraf de seneste knap 15 år som topleder.

Nikolaj Veje glæder sig til at kaste sig over de nye udfordringer som direktør i Fødevarestyrelsen og udtaler i en pressemeddelelse:

- Jeg glæder mig til at løfte ansvaret for at udvikle og fremtidssikre styrelsens faglige ansvarsområder, velvidende at jeg hermed medvirker til en opgave af stor betydning for det danske samfund nu og fremover.

Nikolaj Veje er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

CV: Nikolaj Veje

2017 – 2020 Direktør for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

2009 – 2016 Økonomidirektør i politiet, Rigspolitiet

2006 – 2009 Vicedirektør i Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen

2001 – 2006 Kontorchef i Finansministeriet

2000 – 2001 Chefkonsulent i Finansministeriet

1998 – 2000 Specialkonsulent i Finansministeriet

1995 – 1998 Fuldmægtig i Finansministeriet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078