23948sdkhjf

Købmandsfond vil dele 10 millioner ud til lokale foreninger

Købmandsfonden KFI åbner nu en uddelingspulje på 10 millioner kroner, som giver de frie købmænd over hele landet mulighed for at støtte det lokale foreningsliv, herunder sportsklubber med op til 40.000 kr.  

Mange lokale foreninger og sportsklubber er hårdt ramt på økonomien som følge af nedlukningen af samfundet.

Kontingenterne fra medlemmerne udebliver, og sponsorer springer måske fra, fordi de selv er påvirkede af corona-krisen.  

- Købmanden spiller ligesom foreningslivet en helt central rolle i lokalsamfundet. Derfor giver vi i KFI nu de frie købmænd mulighed for at støtte det lokale foreningsliv og hjælpe lokalsamfundet i gang igen efter corona-krisen via en helt ny pulje til formålet, siger Marie Scott Poulsen, der er uddelingschef i KFI, i en pressemeddelelse. 

Siden 2014 har KFI uddelt cirka 500 mio. kr. til de frie købmænd i Danmark.

En stor del af uddelingerne ydes til købmænd, der er i gang med at modernisere, bygge om eller udvide deres butikker. Der ydes også uddelinger til større, tværgående projekter.

For eksempel et digitalt løft af den frie sektor, uddannelse og videreuddannelse af købmændene samt initiativer, der hjælper købmændene med at reducere energiforbruget til gavn for miljøet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078