23948sdkhjf

Marcus i Thisted er erklæret konkurs

Coronakrisen har ramt tøjforretning i Thisted

Tøjforretningen Marcus på hjørnet af Havnestræde og Storegade i Thisted er erklæret konkurs.

Ifølge et opslag på Facebook er baggrunden en detailhandel, der er blevet mere og mere presset. Til sidst har coronakrisen givet dødsstødet.

- Vi må se os nødsaget til at kaste håndklædet i ringen, skriver medindehaver Kim Sass-Petersen, der i øvrigt takker for "13 fantastiske år i butikken".

"Pas på det resterende forretningsliv i Thisted gågade - Pas på lokalhandlen og den gode service", hedder det i Facebook-opslaget.

Konkursen omfatter også forretningen i Holstebro i samme kæde. Kim Sass-Petersen ejer de to butikker sammen med Jesper Dalsgaard, der har et næsten enslydende opslag på Facebook om Marcus i Holstebro.

NORDJYSKE har forgæves forsøgt at træffe både Kim Sass-Petersen og Jesper Dalsgaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172