23948sdkhjf

Naturli’ lancerer plantebaserede isvafler til supermarkeder

Forår og is er over os. Det laver Corona ikke om på. Naturli’ lancerer i disse dage en serie af 100 pct. plantebaserede isvafler i supermarkederne.

I bogstavelig forstand er der ingen ko på isen, når Naturli’ i disse dage træder ind på markedet for isvafler.

Isen er nemlig lavet på verdens ældste afgrøde, ris, og ismaskinerne i Thy arbejder dag og nat med at røre isen. Den bliver fyldt i isvafler lavet på majs.  

- Vi oplever en årlig vækst på 30 pct. inden for is lavet 100 pct. på planter. Det skyldes, at danskerne ikke er bange for at prøve noget nyt, og så er de kræsne med smag og tænker på klimaet. Is lavet på planter får mundvandet til at løbe på den mest kræsne is-elsker, og så er den ikke nær så belastende for klimaet som is lavet på fløde, fortæller Henrik Lund, direktør i Naturli’, i en pressemeddelelse.

Isvaflerne er desuden fri for gluten. Forskere vurderer, at op mod 50.000 danskere kan lide af glutenallergi. Her er heller ingen risiko for hverken spor efter mælk eller æg.

De første isvafler i en serie

De første isvafler fra Naturli’ er med saltet karamel, og vaflen er dyppet i chokolade indvendigt. Alle kender den stenhårde is, når den lige er kommet ud af fryseren. I modsætning til traditionelle isvafler, så er både isen og karamellen brød og cremet – selv når den kommer direkte fra fryseren. De næste isvafler i serien bliver bl.a. en Kæmpe Eskimo. Den kommer i løbet af få uger.

- Vi har udviklet isvaflerne sammen med Claus Sørensen hos Ice Bakers i Thy, som laver vores is. Det er det første og eneste ismejeri, der udelukkende laver plantebaseret is, og han har vundet fire guldmedaljer for Naturli’ is. Han er en total kompromisløs is-nørd, siger Henrik Lund.

Han fortæller, at isene fra Naturli’ har så meget vind i sejlene, at der – selv under Corona-krisen – sker en 20 dobling af kapaciteten i Thy. Danskerne har virkelig fået smag for is lavet på planter, og der er meget store eksportmuligheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094