23948sdkhjf

1,6 million kr. til Hjerteforeningen fra Faktas kunder

Med en to meter lang check fik Hjerteforeningen en tiltrængt donation fra Faktas kunder, der har doneret deres flaskepant til foreningen, der har svært ved at samle penge ind på normal vis i øjeblikket.

Fakta kunder har været flinke til at donere deres pant til Hjerteforeningens velgørende arbejde.

Siden kæden indledte sit samarbejde med Hjerteforeningen i marts 2019 har kunderne doneret pant for i alt 1.613.272 kr. som går ubeskåret til foreningens arbejde for hjertepatienter og deres pårørende.

Det fortæller kæden i en pressemeddelelse. 

Beløbet skulle formelt være overrakt på Hjertegalla 21. marts, men TV-showet blev aflyst på grund af corona.

I stedet har kædedirektør John Hornbech Christensen fået udarbejdet en to meter lang check, så han på vegne af Faktas kunder kunne overrække beløbet til foreningens administrerende direktør Anne Kaltoft på sikker afstand.

- Vi er glade for at kunne hjælpe Hjerteforeningen, der også er ramt af manglende indtægtsmuligheder i øjeblikket. Og det er dejligt, at vores kunder i stigende omfang benytter muligheden for at støtte hjertesagen med deres pant, helt eller delvist, siger John Hornbech Christensen.

I Hjerteforeningen er mange glade for donationen.  

- Det er en flot donation af faktas kunder, og vi er dybt taknemmelige over hver eneste gang, der bliver trykket på den knap, som støtter Hjerteforeningens arbejde for hjertepatienter og deres pårørende. Hver en krone tæller - også i denne tid, hvor frygten for coronasmitte fylder meget. Vi oplever i høj grad, at hjertepatienter søger støtte og svar på coronaspørgsmål hos vores rådgivere på Hjertelinjen. Den støtte og rådgivning er faktas kunder med til at sikre, og det vil vi gerne sig stor tak for, siger Hjerteforeningens administrerende direktør, Anne Kaltoft.

Udover pantknappen yder fakta også støtte til Hjerteforeningen ved at være hovedsponsor på Hjerteforeningens Landsuddeling, som finder sted søndag 30. august.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11