23948sdkhjf

Corona lukker Michelin-restauranter: - Vi storbløder

Blandt de mange restauranter, der holder coronalukket, er nu også Michelin-restauranterne Noma, Alchemist og Geranium i København.

Det fortæller TV2 Lorry

Noma vil tidligst åbne igen 14. april.

- Vi fik en masse aflysninger, men det var på et niveau, hvor vi tænkte, at det ville blive stramt, men at vi kunne klare det. Og så kom dødsstødet, da grænserne blev lukket. Vi storbløder økonomisk lige nu. Efter de seneste myndighedstiltag har vi praktisk talt ingen gæster tilbage, siger Noma-direktør Peter Kreiner til TV 2 Lorry

Søndag meddelte erhvervsmanden Lars Seier, der er hovedinvestor i Michelin-restauranterne Alchemist og Geranium, at de også holder lukket indtil videre.

- Begge steder er hjerteblod for mig. Det skærer mig virkelig dybt i hjertet, at vi er nødt til dette, men det er desværre det eneste ansvarlige overfor gæster og medarbejdere i den nuværende situation, skriver Lars Seier på sin Facebook-side.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104