23948sdkhjf

B&Os omsætning dykker stadig: - Det var samlet set som forventet

Et fald på over 12 procent i omsætningen sammenlignet med tilsvarende kvartal i forrige regnskabsår. 

Det er realiteterne for B&O, der fredag præsenterede regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2019/20.

Omsætningen landede på 613 millioner kroner, hvilket er godt 100 millioner kroner mindre end i Q3 2018/19, hvor omsætningen lød på 710 millioner kroner. 

Men resultatet var forventet, lyder det i en meddelelse fra B&Os ledelse.

- Omsætningen i Q3 var samlet set som forventet. I Asien blev aktiviteten i de fysiske butikker dog negativt berørt af COVID-19 i den sidste del af kvartalet, hvorimod den vigtige e-handel samt ”business to business”-salget levede op til forventningerne. Selskabets produktleverancer blev i Q3 kun i mindre grad berørt af COVID-19, mens logistikomkostninger derimod steg, fremgår det.

Med præsentationen af Q3-regnskabet har B&O samtidig valgt at nedjustere forvetningerne til omsætningen for hele regnskabåret 2019/20.

Et skuffende Q2
Det foreløbige Q3-regnskab, B&O har lagt frem fredag morgen, viser dog bedre takter en regnskabsåres Q2. Her faldt omsætningen med 31 procent, hvilket administrerende direktør Kristian Täer betegnede som "skuffende".

B&O hentede Kristian Täer til posten som administrerende direktør i oktober 2019 for at rette virksomheden op. 

Täer er nu ved at indføre en ny model for salg og produktlanceringer, der skal bringe virksomheden tilbage på ret køl.

- Det er helt tydeligt, at vi er nødt til at lave ændringer i vores salgs- og marketingssetup og rykke tættere på vores kunder og partnere. Disse ændringer vil tage tid, men vi har allerede igangsat flere salgs- og marketingsinitiativer for at adressere de udfordringer, sagde direktøren i forbindelse med regnskabet for Q2.  

Fremskynder redningsplanken
Ledelsen oplyser i forbindelse med Q3-regnskabet, at nogle af disse initiativer nu bliver sat i gang hurtigere for at imødekomme konsekvenserneaf corona-virusset. 

"Vi fremskynder nu omkostningsprogrammet påbegyndt i december og
forventer at kunne orientere markedet herom snarest", fremgår det i en meddelelse fra selskabet. 

Læs mere om: B&O
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093