23948sdkhjf

Regeringen med bøn til danskerne: Stop med at hamstre

Onsdag aften strømmede folk ud for at handle dagligvarer, fordi Danmark lukkes ned på grund af coronakrisen.

Alle skal handle som normalt og ikke hamstre på grund af coronakrisen.

Det er budskabet fra fødevareminister Mogens Jensen (S) på et pressemøde torsdag morgen.

- Vi opfordrer til at handle normalt og følge de råd, der er. Det vil sige, at man sørger for at holde afstand. Man sørger for ikke at nyse ud i det åbne rum, og de andre råd der er givet, siger Mogens Jensen.

Budskabet omkring hamstring var det samme onsdag aften fra statsminister Mette Frederiksen (S). Der er ikke er grund til at hamstre fødevarer, selv om store dele af Danmark lukker ned som følge af coronavirusset, sagde hun.

Alligevel stormede folk onsdag aften i supermarkederne og hev varer ned fra hylderne.

Torsdag morgen sender regeringen endnu en gang en stærk appel til danskerne og beder indtrængende borgere om at lade være med at købe flere fødevarer, end man har brug for.

Regeringen afventer situationen og indfører ikke på nuværende tidspunkt lovgivning, som kan bremse hamstring.

Supermarkederne har allerede i dag mulighed for at begrænse, hvor meget kunderne køber af hver vare.

Der er varer nok, understreger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Meldingen fra butikkerne er klar: Butikkerne holder åbent som sædvanligt. Der er varer på lager, og lastbilerne kører som normalt. Der er varer til alle, siger Simon Kollerup.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118