Overblik: Virus udsætter og aflyser messer i hele verden
Den store motormesse GIMS, der skulle være afholdt i Schweiz fra 5. marts, er blandt de aflyste messer i foråret. (Pressefoto: GIMS)
Corona-virussens udbredelse gør, at flere af forårets planlagte messer enten er blevet aflyst eller udsat.
Redaktionen giver herunder et alfabetisk statusbillede fordelt over flere brancher – tip os gerne på mail, hvis du har kendskab til større messer (danske såvel som internationale), der er blevet aflyst eller udsat.
- AsiaWater (Kuala Lumpur, Malaysia) er udsat fra 31. marts-2. april til 30. november-2. december
- CFIA 2020 (Rennes, Frankrig) er udsat fra 10.-12. marts til 26.-28. maj.
- Eisenwarenmesse (Köln, Tyskland) er udsat til 21.-24. februar 2021.
- EuroCucina 2020 (Milan, Italien) er udsat til 16.-21. juni.
- Fensterbau(Nürnberg, Tyskland) er udsat fra 18.-21 marts på ubestemt tid.
- Food Expo (Athen, Grækenland) er udsat til 16.-18. maj.
- Geneva International Motor Show (Geneve, Schweiz) er aflyst.
- Google I/O (Californien, USA) er foreløbig aflyst.
- Green Logistics Expo(Padova, Italien) er udsat fra 18.-20. marts til 13.-15. maj.
- GrindTec (Augsburg, Tyskland) er udsat til november.
- Hannover Messe (Hannover, Tyskland) er udsat fra 20.-24. april til 13.-17. juli
- Inter Norga (Hamborg, Tyskland) er foreløbig aflyst.
- ITB(Berlin) er foreløbig aflyst.
- IWA OutdoorClassics (Nürnberg, Tyskland) er udsat til 3.-6. september
- JEC World 2020(Paris, Frankrig) er udsat fra 3.-5. marts til 12.-14. maj.
- Light + Building(Frankfurt) er udsat fra marts til 27. septemper-2. oktober.
- MCE - Mostra Convegno Expocomfort (Milano, Italien) er udsat til 8.-11. september.
- Metav(Düsseldorf) er udsat fra 10.-13. marts på ubestemt tid.
- Mipim(Nice, Frankrig) er flyttet fra 10.-13. marts til 2.-5. juni.
- SaMoTer samt Asphaltica, ICCX Southern Europe og LetExpo er udsat til 16.-20. maj.
- Simtos (Sydkorea) er udsat fra 31. marts-4. april til 5.-10. oktober
- TPM 2020(Californien, USA) er foreløbig aflyst.
- Wire/Tube(Düsseldorf) er udsat fra 30. marts-3. april på ubestemt tid.
[Listen opdateres løbende...]