23948sdkhjf

Dagrofa napper kæmpekontrakt fra konkurrent

Børsen
Dagrofa Foodservice, der de seneste år har kæmpet med store milliontab, slår nu tilbage og kaprer en stor kontrakt fra rivalerne hos Hørkram.

Det skriver Børsen, som nævner, at kontrakten med hotelkæden BC Hospitality Group angiveligt har en samlet værdi af cirka 300 millioner kroner over de næste fire år..

Med den nye aftale bliver Dagrofa Foodservice eneleverandør af alle mad- og drikkevarer til hotelkæden, der i københavnsområdet driver blandt andet Marriott, Bella Sky og Bella Center.

Ordren kommer midt i en omfattende turnaround, som blev sat i gang, efter at Dagrofa Foodservice de seneste år har set store millionbeløb fosse ud af kassen. Alene i årene fra 2016 til 2018 har Dagrofa Foodservice tabt over 285 millioner kroner, og i december 2018 blev den nuværende direktør, Peter Bruun, hentet ind for at rette op. Han har blandt andet stået i spidsen for en satsning på bæredygtighed med kortere transporttid og mindre emballage.

- Der er slet ingen tvivl om, at det her er en meget stor og vigtig kontrakt for os. Det er den første store, nye kunde i Dagrofa Foodservice, som vi
lander efter vores turnaround. Så vi ser det som et bevis på, at vores strategi virker, siger Peter Bruun ifølge Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14