23948sdkhjf

Designa køkken i Grenå flytter til Randers

I løbet af det sidste år har Designakæden været i fuld gang med at eksekvere på en strategi, der har medført markante forandringer i forhandlernettet.

Det betyder nu, at Designa-køkkenbutikken på Trekanten i Grenå lukkes ned og i stedet slår sig sammen med Designa på Holstebrovej i Randers.

Konkret har køkkenkæden lukket en række butikker og samlet kræfterne hos færre, men stærkere partnere.

Nedlukningen i Grenå sker således som et led i kædens butiksstrategi, der omfatter en løbende evaluering og optimering af placeringer og handelsområder.

Styrket tilstedeværelse i Østjylland
– Det er altid med blandede følelser, når vi lukker ned i et område og flytter en butik. Men arbejdet med vores placeringer er en løbende proces, hvor vi konstant ser på, hvordan de enkelte butikker udvikler sig i de respektive områder, fortæller Designas administrerende direktør, Erik Høj.

– Og i tråd med vores strategi og klare målsætning om at skabe landets mest attraktive netværk af selvstændige køkkenforhandlere, handler det i høj grad også om at styrke forhandlernettet generelt, siger han.

Årets Designa butik tager over
Designa Randers drives med kyndig hånd af indehaver Michael Østergård, som i forbindelse med Designa kædens årlige forhandlermøde sidste efterår blev kåret til ”Årets danske Designa butik”.

Hæderen tilfaldt butikken som et direkte resultat af en konsistent og positiv udvikling i butikken og indsats i Østjylland.

Konsolideringen af aktiviteterne i Randers giver ifølge Designa-direktøren derfor god mening og skaber en række nye muligheder.

– Med flytningen styrker vi vores tilstedeværelse markant i Randers og hele oplandet – ikke mindst ud på Djursland. Vores kunder i og omkring Grenå vil derfor mærke den samme høje grad af service, de er vant til – blot i nye rammer på Holstebrovej i Randers, siger direktøren.

I forbindelse med flytningen fra Grenå skal hele butikken tømmes for køkken, bad og garderober – så der bliver gode muligheder for at gøre en god handel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204