23948sdkhjf

Broen Shopping vil have 20 procent flere kunder

2,45 millioner kunder besøgte Broen Shopping i 2018, og tallet steg til 3,1 millioner i 2019. Nu håber centerchef på yderligere vækst i besøgsantallet

På trods af stigende nethandel er målsætningen hos Broen Shopping, at 20 procent flere kunder skal besøge centeret de næste tre år.

Det skriver JydskeVestkysten.

3,1 millioner personer gik forbi tælleanlægget i 2019. Det er en forøgelse fra 2018, hvor 2,45 millioner besøgte Broen Shopping. Centerchef Janni Baslund Dam oplyser, at alle brancher, som er repræsenteret i Broen Shopping, vækster. Hun erkender, at detailhandlen er presset, men håber at flere vil komme ud i de fysiske butikker.

- Heldigvis ser vi en ny glædelig tendens, at kunderne vender tilbage til butikkerne for netop at få den positive service, som de nødvendigvis ikke oplever ved et køb på nettet. Nethandlen er kommet for at blive og for at overleve den stærke konkurrence, er de fysiske butikker og centrene som helhed nødt til hele tiden at tænke i ekstra god service og oplevelser til kunderne, når de kommer og naturligvis sikre, at de helt rette varer er på hylderne, siger Janni Baslund Dam.

Broen Shopping har arbejdet på flere tiltag, som skal forbedre oplevelsen. Det er blandt en app, hvor kunderne kan samle point til næste køb i centeret. Broen Shopping har også investeret i en rulletrappe, som kan bruges fra på torsdag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079