23948sdkhjf

Danske bagere vandt VM-bronze

Efter mange år med besværligheder i den danske bagerbranche er antallet af bagerbutikker igen stigende - og branchen har nu også en VM-medalje at glæde sig over.

Ved VM i Paris kunne det danske bagerlandshold således - for første gang nogensinde – stille sig på podiet og blive hædret for en hårdt tilkæmpet tredjeplads. Kun overgået af Japan på andenpladsen og Kina på førstepladsen. Holdet formåede dermed at slå hjemmebanefavoritterne fra Frankrig og de tidligere vindere fra USA.

Holdet, der består af Siri Pallesen, Asger Hansen og Mikkel Hansen, bagte sig til hæderen ved at levere et næsten fejlfrit stykke arbejde gennem otte timers intenst arbejde, hvor der blev bagt alt fra baguettes, specialbrød og wienerbrød til fastfood og et såkaldt skuestykke, en skulptur i brød.

Her var der meget få fejl i det danske arbejde, og alle dommere blev meget imponerede af smagen i de danske produkter – særligt på fastfooden, fortæller Bager- og Konditormestre i Danmark i en pressemeddelelse.

- Jeg har slet ikke forstået det endnu, siger Siri Pallesen, der er konkurrencens yngste med blot 22 år, og som endda stadig er i lære hos Haals Bageri ved Aalborg.

Mikkel Hansen og Asger Hansen, der begge er erfarne konkurrencedeltagere med sejre i nationale og nordiske konkurrencer bag sig, er også voldsomt tilfredse.

- Vi har trænet til det her i måneder og haft det som et mål for landsholdet at komme til VM, men vi havde ikke troet, at vi skulle stå her, siger Mikkel Hansen, der er mester i eget bageri, Pompei i Ribe

- Jeg har vundet guld før. Men det her er større end alt det andet, konstaterer Asger Hansen, der til daglig bager hos Andersen & Maillard i København.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079