23948sdkhjf

Babysam holder flyttedag i Hillerød

I Hillerød er der dømt flyttedag, når byens Babysam-forretning lukker på Slangerupgade og i stedet rykker indenfor i Slotsarkaderne. Det skriver Hillerød Posten.

Det sker, fordi lokalerne i Slangerupgade er blevet for utidssvarende.

– Vi har længe været på jagt efter en ny lokation i Hillerød, og da muligheden for at flytte ind i SlotsArkaderne opstod, slog vi til med det samme. Butikken på Slangerupgade er ikke helt tidssvarende, og parkeringsmulighederne er heller ikke optimale. I SlotsArkaderne får vi en ny og flot butik i et shoppingcenter, der er rigtig godt besøgt med en stor gennemstrømning af kunder. Parkeringsforholdene er bedre, og det er nemt at komme til og fra butikken, og det er jeg sikker på er noget, vores kunder vil sætte stor pris på, siger Erik Nielsen, retail manager i Babysam, til Hillerød Posten.

I Slotsarkaderne får butikken plads i det, der før var to butikslokaler, og den bliver lidt større, end man har været vant til. Butikken på Slangerupgade har sidste åbningsdag d. 29. november, og i Slotsarkaderne åbner Babysam en uge efter, d. 6. december.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068