23948sdkhjf

Omfattende slikfuskeri på Nørrebro

- Man skal i hvert fald op på 16-17 kroner per 100 gram, før man kan tjene på det. Og så er det ikke engang en god forretning, siger slikdirektør.

Der er omfattende snyd med slik i slikforretninger på Nørrebro, og handlen har forbindelser til bandemiljøet. 

Det skriver BT, der den senere tid har sat fokus på butikslivet i de københavnske bydele Nørrebro og Nordvest.

BT har snakket med flere kilder i branchen, der bekræfter, at snyd er udbredt i butikkerne i det område, og at det er en kendt sag, at meget slik købes uden regning. 

På den måde kan priserne komme helt ned på 8,95 kroner per 100 gram, hvilket svarer til priserne i de store supermarkeder, der bruger slik som slagtilbud til at lokke kunder i butikken.

Men en lille slikbutik skal jo leve af at sælge slik, og derfor er de lave priser meget mistænkelige.  

En kilde forklarer, at slikbutikkerne typisk køber en lille mængde slik med regning, så de har noget at vise frem, hvis myndighederne kommer på besøg - men hovedparten af slikket bliver fyldt op løbende uden regning. 

Avisen beskriver desuden et regnestykke, der viser, at det på grund af afgifter ikke kan betale sig at købe slik i Sverige - men alligevel bugner de danske slikbutikker med svensk slik.

Og det giver altså kun mening, hvis man snyder med afgifterne, lyder det fra Christian Linde Boas, der er direktør i slikvirksomheden Cloetta, der leverer til blandt andet Coop og Salling Group. 

- Man skal i hvert fald op på 16-17 kroner per 100 gram, før man kan tjene på det. Og så er det ikke engang en god forretning, siger han til BT.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109