23948sdkhjf

FN belønner Max Burgers klimapositive indsats

FN offentliggjorde den 26. september, at den svenske familieejede burgerkæde Max Burgers er en af prismodtagerne i årets Global Climate Action Award.
Max belønnes for sit arbejde med at gøre virksomheden klimapositiv som et godt eksempel på en løsning for klimaet, der også vil kunne fungere for andre virksomheder.Det fortæller Max Burgers i en pressemeddelelse

- I år havde vi over 670 utrolige ansøgninger til UN Global Climate Action Award. Det er vores store glæde at se Max Burgers som prismodtager. Som den første i verden, fungerer deres klimapositive menu som en ledestjerne mod en mere bæredygtig fremtid for alle, siger Niclas Svenningsen, chef för UN Climate Change Global Climate Action Programme.

Ved at give gæsterne mulighed for bedre at forstå madens klimapåvirkning, leder Max vejen, når det gælder om at måle, reducere og kompensere CO2-aftryk.

- Dette her er en utrolig vigtig anerkendelse af vores klimaarbejde, siger Christoffer Bergfors, vice koncernchef på Max Burgers.

- Vi i ejerfamilien er enormt stolte og håber, at Max kan være med til at inspirere flere virksomheder til at blive klimapositive, tilføjer han. 

I 2008 blev Max verdens første restaurantkæde, som klimamærkede sin menu og kompenserede 100 procent for sit CO2-aftryk fra jord til bord.

I 2016 blev menuen med vegetariske og veganske alternativer femdoblet.

Målet er, at solgte menuer med lav klimapåvirkning i løbet af 7 år skal være med til reducere klimapåvirkningen med mindst 30 procent, hvilket er på linje med FN's klimamål.

I juni 2018 lancerede Max en helt klimapositivt menukort.

- Jeg kan ikke forestille mig en vigtigere pris for Max' klimaarbejde end det, vi nu får fra FN. Det giver os et rygstød, og så giver det hele bevæglesen af klimapositive virksomheder et enormt skulderklap, siger Kaj Török, informations- og bæredygtighedschef på Max Burgers.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079