23948sdkhjf

Børn er mål for skjult reklame for kviklån

Flere selskaber, som formidler kviklån og gambling på nettet, går direkte efter samfundets svageste med skjult reklame, skriver Politiken fredag.

Politiken har fundet en række reklameartikler, som omtaler kviklån positivt over for børn og dårlige betalere i RKI-registret.

I andre artikler opfordres pensionister og nybagte forældre til at spille på online-kasino, hvis de savner spænding i hverdagen.

Fælles for artiklerne er, at de ikke er markeret som reklameindhold, selv om det er et krav ifølge markedsføringsloven. Det gælder eksempelvis hjemmesiden Kunforboern.dk, som har mottoet ’voksne ingen adgang!’.

Her fremgår det i en artikel, at mange familier får problemer med økonomien, når de får et nyt barn.

»Hvis man oplever en svær periode, hvor man har svært ved at komme igennem dagligdagen, kan et forbrugslån være en god idé«, fortsætter artiklen og henviser til hjemmesiden lån.dk, som formidler kviklån med en rente op til 759,79 procent.

Et andet eksempel på skjult reklame er siden pengeskole.dk, som i en artikel anbefaler laantrods.dk. Her formidler bagmand Tim Petersson lånetilbud til dårlige betalere i RKI, som har svært ved at låne penge og ofte er stærkt forgældede. Han får et afkast, hvis de optager kviklån gennem siden. 

Lektor Jesper Clement, som forsker i forbrugeradfærd og neuromarketing på openhagen Business School, siger til Politiken:

- Nogle hjerner er i stand til at gennemskue de her tilbud, men andre er ikke. Tag f.eks. en mor, som har en følelse af, at hvis ikke hun giver sin datter en ordentlig konfirmation, så er hun ikke en god mor. Så ser hun en af de her artikler, som tilbyder et kviklån, og tænker, at det er løsningen. Man risikerer at få tunnelsyn i en udsat situation, og så bliver nogle personer nemmere påvirket af det her, siger Clement.

Den skjulte reklame målrettet svage grupper i samfundet er »dybt forkastelig og fuldstændig blottet for moral«, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Jeg har derfor fuld tiltro til, at Forbrugerombudsmanden allokerer ressourcerne til de områder, hvor behovet er størst, skriver han i en mail. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081