23948sdkhjf

Antallet af sundere fødevarer er eksploderet de seneste ti år

Rugbrød med mindre salt, pasta med masser af fuldkorn og leverpostej med mindre fedt er på ti år gået fra at være nicheprodukter til at være hyldevarer i landets supermarkeder.

En ny opgørelse, som analysefirmaet Nielsen har lavet for Fødevarestyrelsen, viser, at der er kommet mere end 4.000 varer med Nøglehulsmærket på butikshylderne, siden Nøglehullet blev introduceret i Danmark i 2009.

- På ti år har Nøglehulsmærket rykket markant. Producenter og detailhandlen har fra starten spillet med, og forbrugerne har kvitteret ved rent faktisk også at efterspørge de mange nye, sundere alternativer. Så det er på alle måder en stor succes, som nu kan fejre 10-års jubilæum, lyder det fra fødevareminister, Mogens Jensen.

Folkesundheden kan blive løftet
Der er god grund til at gå efter Nøglehulsmærket, når man handler. Ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet viser, at hvis forbrugerne udskifter deres fødevarer til Nøglehulsmærkede produkter, der hvor det er muligt, så kan det give folkesundheden et markant løft. For eksempel ville befolkningen få 62 procent mere fuldkorn, 25 procent mindre mættet fedt og 12 procent mindre salt.

- Nøglehulsmærket er med til at gøre det sunde valg til det lette valg. Og det er den helt rigtige vej at gå, hvis vi skal løfte folkesundheden. Faktisk er Nøglehulsmærket så god en ordning for både forbrugere og virksomheder, at jeg er overbevist om, at vi også de næste ti år kommer til at se endnu flere fødevarer, der kan leve op til kravene for Nøglehulsmærket, siger Mogens Jensen.

Tal fra YouGov viser, at hele 9 ud af 10 forbrugere i dag kender Nøglehulsmærket, og 65 procent ved, hvad mærket står for.

Fødevarer med Nøglehullet skal opfylde krav til blandt andet indholdet af fedt, salt, sukker, fibre og fuldkorn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074