23948sdkhjf

Styrelse går efter fødevaregigant: Populært varemærke forbydes

Den internationale fødevaregigant Semper fik sidste sommer besøg af en kontrollør fra Fødevarestyrelsen på deres danske kontor på Frederiksberg. Og det skulle vise sig at blive en kostelig affære for virksomheden, skriver eb.dk.

Semper sælger det britiske babymad-mærke Organix herhjemme, der er blevet meget populært blandt småbørnsforældre takket være deres varemærke ’No Junk promise’, der skulle fungere som en ekstra forsikring mod skadelige stoffer i maden.

Men det er snyd, mener Fødevarestyrelsen, fordi mærkningen kan ’vildlede forbrugerne til at tro, at andre børnemadsprodukter indeholder ”junk”.’

Produkterne adskiller sig ikke fra de øvrige sammenlignelige produkter på markedet, der ligeledes lever op til stramme krav fra EU, og derfor vil Fødevarestyrelsen have mærkningen fjernet.

Semper gav dog ikke op uden kamp. Virksomhedens advokat truede med krav om erstatning, hvis styrelsen skulle få deres afgørelse underkendt hos Fødevareklagenævnet. Semper henviste blandt andet til, at produktet Organix har været på markedet i EU i 15 år uden klage, men hos Fødevarestyrelsen stod det klart, at indpakningen stadig kunne være vildledende af den grund.

Til sidst tabte Semper ankesagen og må nu affinde sig med at fjerne mærkningen fra al babymad i Danmark. Opdager andre EU-fødevaremyndigheder den danske sag, risikerer Organix, at løftet skal fjernes fra flere produkter i EU, skriver eb.dk.

Kilde: Eb.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236