Han er ny filialchef i Bygma
Byggemarkedskæden Bygma A/S har udnævnt Jesper Skov Møller til ny filialchef for Bygma Hårlev.
Den nye filialchef har første arbejdsdag 19. august 2019.
Det oplyser Bygma i en pressemeddelelse.
Jesper Skov Møller kommer med brancherfaring fra blandt andet otte år hos Stark i henholdsvis Aalborg og Roskilde, og fra to år hos XL Grønvold & Schou i Slagelse.
Han kommer senest fra et job som markedschef Øst hos køkkenfirmaet Nettoline/Concepta.
Den nye filialchef er 38 år og bor i Slagelse med sin hustru og tre børn.