23948sdkhjf

Naturli kigger mod andre sektorer

Det er gået stærkt med eksporten hos Naturli' Foods, der producerer en række plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter.

På et enkelt år har den Randers-baserede virksomhed oplevet en eksportstigning på 700 procent, men virksomheden vil gerne brede sig ud til andre sektorer end den detailsektor, der allerede forhandler produkterne bredt. Det skriver Fødevarewatch.

Administrerende direktør Henrik Lund fortæller til mediet, at Naturli' oplever mange forespørgsler fra industrikunder og at meget peger på, at man i højere grad vil begynde at bruge planteproteiner i fødevareproduktion inden for færdigretter.

Derfor arbejder Naturli' Foods i øjeblikket på at kunne tilbyde de rigtige løsninger til den type kunder, ligesom også catering-segmentet er i søgelyset.

Henrik Lund peger også på eksporten som en kilde til yderligere vækst, men det betyder ikke, at Naturli', der lige nu opererer i 17 lande, er på vej ind på flere markeder lige med det første. Derimod bruges kræfterne på at bygge bredere distribution i de lande, hvor virksomheden allerede har varer på hylderne, og særligt er fokus på Canada og USA.

På sigt er der dog ingen tvivl om, at Henrik Lund gerne ser Naturli's produkter på endnu flere supermarkedshylder i endnu flere lande

- Vi vil være et verdensomspændende superbrand indenfor plantebaserede fødevarer, som folk kan bruge en til en i forhold til animalske alternative og bare synes, at det smager mega godt, siger direktøren til Fødevarewatch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069