23948sdkhjf

SF vil forbyde fransk delikatesse: Det er barbarisk

SF melder sig nu ind i debat om, hvorvidt det skal være lovligt at producere og sælge foie gras.

Det bør være forbudt at producere den franske delikatesse foie gras i EU.

Sådan lyder det fra SF's fødevareordfører, Carl Valentin.

- Det er en af de allermest barbariske måder at producere fødevarer på. Man behandler de her fugle på en meget grov måde, og det synes vi ikke er i orden.

- Og danskerne har faktisk også i ret stort omfang taget moralsk afstand fra det her allerede. Forbruget falder kraftigt, og produktionen er blevet ulovlig i Danmark. Og derfor er det noget, vi vil fokusere på, siger ordføreren.

Udmeldingen kommer i kølvandet på en diskussion om retten til at sælge foie gras, efter at lederen af Torvehallerne i København, har anbefalet sine stadeholdere ikke at sælge den franske spise.

Ledelsen af Torvehallerne kom med anbefalingen, efter at kunder på Torvehallernes facebookside havde brokket sig over, at stadeholderen Ma Poule, der sælger franske specialiteter, havde foie gras i sit sortiment.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11