23948sdkhjf

Coop åbner to topmoderne supermarkeder i Københavns nye kanalby

Irma og Fakta åbner på Engholmene, Københavns kommende kanalby

Når Engholmene, Københavns nye centrale kanalby, står færdig i 2023 med boliger, kontorer og hoteller, slår Coop samtidig dørene op til to nye topmoderne supermarkeder.

Kontrakter på en ny Irma og en ny Fakta er netop indgået mellem NPV / NREP og Coop, fortæller sidstnævnte i en pressemeddelelse. Butikkerne bliver hver på ca. 1000 kvm.

De bliver centralt placeret på Engholmene, der til den tid vil have ca. 9.000 beboere.

Den nye bydel rummer i alt 2600 boliger, kontorer med 2000 arbejdspladser, hoteller og 2 metrostationer.

- Irma glæder sig til at præsentere det ypperste, vi kan som Danmarks urbane supermarked. Det vil sige det nyeste inden for fødevarer, det største udvalg af økologi og højt serviceniveau, siger direktør Søren Steffensen, Irma.

Også fakta ser frem til at vise det bedste frem - inden for lavprissupermarked.

- Fakta er inde i en meget positiv udvikling med stærk vækst i økologi, og derfor vil Engholmene være en rigtig god placering for os, hvor vi vil tilbyde hurtige, billige indkøb af friske varer, siger kædedirektør John Hornbech Christensen.

Det er NPV og NREP, der står for udviklingen af Engholmene, hvor man er i fuld gang med at bygge 1.100 eksklusive og moderne lejligheder og townhouses samt 47.000 kvm. kontorer, hoteller og restauranter/cafeer.

Fælles for både boliger og erhverv er, at alle nyder godt af en unik havne- eller kanalfront beliggenhed helt ind i hjertet af København City.

- Engholmene er et eftertragtet område, der tiltrækker et publikum, både på bolig- og erhvervssiden, som stiller høje krav til kvalitet. Derfor er vi meget glade for, at vi har kunnet indgå denne aftale med Coop, der sikrer dagligvarebutikker på højt niveau, siger direktør, COO og partner i NPV, Kim Lang Sørensen.

I maj indgik Coop og NPV A/S desuden aftale om etablering af et nyt Kvickly varehus på Gammelhavn i Vejle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156