23948sdkhjf

Se de nominerede til årets Fødevarepriser

Skal dagligvarekøb være en oplevelse? Ja, lyder det fra landets bedste på kød, mejeri, frugt og grønt. De nominerede til årets Slagterpriser, Mejeripriser og Frugt- & Grøntpriser er nu fundet.

De nominerede til årets Fødevarepriser er fundet, og der er tale om et usædvanligt stærkt feldt i år, skriver Landbrug & Fødevarer, der står bag priserne, i en pressemeddelelse. 

- I Danmark handler forbrugerne ofte. Og loyaliteten overfor en dagligvarebutik eller en slagter er til at overse, for der er mange muligheder for at få opfyldt den daglige shopper-mission, siger chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Vickie Enné Ryge, der er ansvarlig for Mejeriprisen og Slagterprisen.

- Derfor er butikkerne nødt til at være parate til at imødekomme kundens behov – og hele tiden tilbyde noget særligt. Noget ekstra, forklarer hun.

Bæredygtighed er blevet mainstream
Sundhed har i mange år været en agenda, som dagligvarehandlen har taget alvorligt, men i dag kappes dagligvarekæderne i lige så høj grad om at levere på ansvarlighed:

- Mange kunder er opmærksomme på at undgå madspild. De forventer både holdning og handling af butikkerne. Og hvis især de idealistiske storbykunder fornemmer, at butikkerne ser stort på de agendaer, vælger de at lægge deres penge et andet sted, siger Vickie Enné Ryge. 

- Årets nominerede til Slagterprisen, Mejeriprisen og Frugt- & Grøntprisen er derfor alle i år præget af bevidste og ansvarlige valg - både i forhold til indkøb og spild. Det har vi valgt at honorere særligt i år, siger hun.

De nominerende er:

Frugt- & Grøntprisen
’Discount’: Lidl, Sønderborg Netto, Hornbæk Rema 1000, Ballerup Skovvej, Ballerup

’Supermarkeder/hypermarkeder’: Føtex, Vanløse Meny, Domus Vista, Frederiksberg SuperBrugsen, Halmtorvet, Kbh. V.

Mejeriprisen
’Discount’: Aldi, Aabybro Aldi, Svendborg Lidl, Thisted Rema1000, Risskov, Ndr. Strandvej

’Supermarkeder/hypermarkeder’: Bilka, Slagelse Meny, Aalborg SV

Slagterprisen
’Privatslagtere’: Slagter Christiansen, Nordby, Fanø Kødsnedkeren i Vejby Slagter Kirkeby, Skjern

’Slagtere i supermarkeder/hypermarkeder’: Føtex, Horsens Meny Mågebakken, Odense SuperBrugsen, Hinnerup, Bilka, Randers

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093