23948sdkhjf

Nyt varehus løfter Bauhaus' top- og bundlinje

Bauhaus Danmark har netop fremlagt regnskab for 2018, hvor omsætningen lander på 2.339,5 mio. kr. mod 2.189,6 mio. kr. i 2017. Det svarer til en stigning på syv procent.

Årets resultat bliver marginalt forbedret fra 56,2 mio. kr. til 56,6 mio. kr. i perioden.

- Vi er tilfredse med årets resultat set i forhold til foregående års resultater og det konkurrenceprægede marked vi befinder os i, siger Bauhaus Danmarks administrernede direktør, Mads Bilenberg Jørgensen, til Wood Supplys søstermedie Licitationen.

Omsætningen løftes af, at det nye varehus i Valby tæller fuldt med i 2018-regnskabet.

Resultatet påvirkes negativt med cirka 17 mio. kr. i forbindelse med engangsomkostninger til lukning af varehus i Kolding og åbning af et nyt i samme by.

I 2019 forventer Bauhaus en stigende omsætning som konsekvens af åbningen af varehuset i Kolding. Årets resultat forventes at være på niveau med 2018.

Bauhaus-direktøren fortæller, at 20 procent af salget går til erhverv, mens private står for 80 procent af omsætningen. Erhvervssalget går eksempelvis til virksomheder, skoler og offentlige institutioner, der har behov for byggevarer i den daglige drift.

Bauhaus Danmark A/S
Mio. kroner 2018 2017
Nettoomsætning 2.339,6 2.189,6
Resultat før skat 72,4 72,2
Årets resultat 56,6 56,3
Balance 866,8 722,9
Egenkapital 293,8 237,2
Antal ansatte 1.005 967
Regnskab afsluttet 31. december 2018

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109