23948sdkhjf

Coolshop-ejer køber bid af Top Toy

Det lykkedes ikke ejer af Coolshop, Jacob Risgaard, at overtage Fætter BR-kæden, da Top Toy gik konkurs. Nu er det imidlertid lykkedes den nordjyske forretningsmand at købe tre islandske Toys’r’us-butikker ud af konkursboet. Det skriver Børsen.

Jacob Risgaard er i gang med at opbygge en kæde af legetøjsbutikker under navnet Kids Coolshop – og han ser ganske gode muligheder i det islandske marked.

Han mener også, at de islandske Toys’r’us-butikker er blevet misligholdt i kampen for at sikre Top Toys overlevelse.

- De havde betragtet de islandske butikker som endnu en dansk butik. Alle brætspillene, vi fandt på lageret deroppe, var på dansk. Det svarer til, at vi i Danmark kun skulle sælge tyske spil. Udenfor havde de sat swimmingpools op, selvom det ligger ved siden af Grønland, og så var der ikke kommet nye varer i 100 år, siger Jacob Risgaard til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098