Beiers chokoladebutikker hårdt ramt af solen
I rekordåret 2016 endte den nordsjællandske chokoladekonge med et overskud på 3.999.899 kroner.
Ifølge indehaver og direktør Peter Beier kan stort set hele nedgangen i 2018 tilskrives den ualmindeligt chokolade-uvenlige sommer.
- Lige som resten af Danmark blev vi ramt af den hedebølge, der sagde spar to. I sådan et vejr vil folk jo bare have noget koldskål og nogle andre kolde væsker, så sidste år smeltede vi væk, siger han til Food Supply.
- Men under omstændighederne er vi tilfredse. Det, min virksomhed skal vurdere, er, om der er nogen faresignaler. Og svaret er - ekstrem hede: Ja. Ellers: nej.
- Og det sker jo ikke igen i år, at der kommer sådan en sommer, lover Peter Beier ...
Kolde drikke reddede en del
Skulle vi alligevel komme i nærheden, føler han sig ikke helt hægtet af danskernes sommernydelser.
- I butikkerne har vi nu også iskaffe, iste og 22 forskellige kolde chokoladedrikke. Sidste år var første år, vi havde det, så det var supergod timing. Ellers havde regnskabet set meget værre ud. konstaterer han.
Peter Beier Chokolades bruttofortjeneste landede i 2018 på 26,6 millioner kroner, godt en halv million mere end året før.