23948sdkhjf

Bahnes overskud falder markant

Bundlinjen er dykket med 10 mio. kr. hos bolighuset Bahne.

Det viser et nyt et nyt årsregnskab for 2017/18, der også afslører, at omsætningen er faldet for første gang i en årrække.

De tal afføder konklusionen "acceptabelt" i ledelsesberetningen. 

- Ejerne Troels og Jacob Bahne er glade for, at det, trods et hårdt retailmarked, er lykkes at skabe overskud og samtidig engangsinvestere et betragteligt millionbeløb i opgradering af udvalgte butikker og delsortimenter, lyder det endvidere i skriftlig kommentar fra Bahne til erhvervsmediet Finans.

Her fortæller Bahne også, virksomheden lukkede én forretning det forgangne år, og det har påvirket omsætningsresultaterne. Kæden fortæller dog også, at der er 2 nye butikker på vej – de ene i efteråret 2019, den anden i 2020.

Ikke kun overskuddet og omsætningen har udfordret Bahne det seneste år. Det samme har lukningen af Bahnes webshop efter et hacker-angreb omkring nytår.

Angrebet betød, at hjemmesiden har været lukket i flere måneder og først åbnede igen 5. marts i en relanceret udgave. Forventningen er, at økonomiske tab kan dækkes forsikringsmæssigt.

Trods udfordringer med økonomi og hacker-angreb har boligkæden dog også medvind. Senest vandt Bahne den internationale designpris The IHA Global Innovation Awards (gia) for innovation og nytænkning i Bahnes forretning i Frederiksberg Centret. 

Bahne Sørensen A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 417,3 427,4
Driftsresultat  3,2 13,5
Resultat før skat 2,0 11,9
Årets resultat 2,0 9,9
Balancesum 185,4 100,2
Egenkapital 77,1 74,8
Antal ansatte
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192