23948sdkhjf

Navnestrid i Coop blusser op igen

Coops ledelse kigger igen på muligheden for at ensrette kædenavne.

Det har allerede været på tapetet med en navneændring til Coops kæder, men i 2017, da debatten var på sit højeste, valgte ledelsen at droppe ændringerne på grund af intern modstand. 

Men nu pusler ledelsen altså igen med planerne om at ensrette navnene på de forskellige kæder, og i første omgang er Superbrugsen i Trekroner som et forsøg blevet omdøbt til Coop Mad, mens den nærliggende Fakta-butik har fået navnet Coop Hverdag, skriver Finans

Men det betyder også, at den interne strid blusser op igen, fortæller Søren Tang, talsmand for de selvstændige brugsforeninger, til FødevareWatch. 

- Ja, det tror jeg roligt, man kan regne med, siger han. 

- Kunderne skal vide, at der er forskel på Superbrugsen, Kvickly og Daglibrugsen. Hvis man opretholder forskellene, men giver ens navne, så vil der opstå forvirring. Derfor mener vi ikke, at det er så enkel en sag. De rationaler, man kan hente ved at have de samme varer i kæderne, har vi ikke noget imod. Det har vi givet grønt lys til, forklarer Søren Tang. 

Han fortæller desuden, at han synes, det er "en uskik", at ledelsen har lanceret navneforandringerne uden at være blevet enige med de selvstændige brugsforeninger først. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.163