23948sdkhjf

Nu kommer legetøjet fra Fætter BR og Toyr"R"Us på auktion

Top-Toy vil sælge designermøbler og legetøj på stor onlineauktion.

Nu kommer effekterne fra den konkursramte virksomhed Top-Toy, der står bag legetøjskæderne Fætter BR og Toys"R"Us, på auktion. 

Det fortæller finans.dk

Der vil i første omgang være tale om blandt andet designermøbler, kontorinventar og it-udstyr, men senere på foråret bliver der også mulighed for at få fat i legetøj fra konkursboet, heriblandt en del Lego. 

- Vi er meget tilfredse med den endelige aftale, hvor vi i løbet af foråret skal bortauktionere en omfattende mængde kontor- og lagerinventar fra Top-Toy. Med mere end 35 års erfaring indenfor netop denne type auktioner, er det ikke en fremmed opgave for os som auktionshus, men volumen er noget større, end vi har oplevet tidligere. Det ser vi som en spændende udfordring og sætter alle sejl ind på et godt forløb både før, under og efter auktionen, siger direktør hos Auktionshuset Dab, Kåre Madsen.

Effekterne vurderes samlet til at have en værdi af mere end 50 millioner kroner, og de vil blive sat til salg på autionshuset Dabs hjemmeside, www.autionshuset.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115