23948sdkhjf

Folkekirkens Nødhjælp bag stort klimamarked

Folkekirkens Nødhjælp slår dørene op for et stort klimamarked i Aarhus i forbindelse med den årlige indsamling søndag den 10. marts.

I forbindelse med den årlige landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp er organisationen i gang med at arrangere et stort klimamarked, der skal findes sted i Aarhus d. 10. marts- 

Arrangementet er åbent for alle og byder bl.a. på loppestande og pop-up-shop med genbrugsartikler, legetøjsbyttebørs, og smagsprøver fra madspildsbutikken Wefood.

- Vi har i år valgt at dedikere vores indsamling til klimaforandringerne og de mange konsekvenser, som især går ud over verdens fattigste. Vi håber, at arrangementet kan være med til at brede klimadebatten ud og sætte fokus på, hvordan vi kan reducere vores forbrug ved bl.a. at genanvende tøj og undgå madspild, fortæller kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp Loa Bendix.

Blandt aktiviteterne er en pop-up butik med gode genbrugsfund fra Danmarks første genbrugsbutik, der til daglig har til huse i Gammel Munkegade.

Derudover har den kreative café Art BY Me valgt at donere gratis keramik og farve. De vil sørge for en sjov og børnevenlig workshop, hvor alle har mulighed for at slippe sin indre kunstner fri.

- Vi vil super gerne støtte Folkekirkens Nødhjælp og den gode sag. Det er vi glade for at kunne gøre igennem et event med fokus på kreativitet for både store og små, siger Mia Rahbech, daglig leder i butikken i Aarhus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093