23948sdkhjf

Sushikæde med millionminus har fået fat i detailmarkedet

Letz Sushi regner med at sælge til 1.000 supermarkedet inden nytår
Sushikæden Letz Sushi kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 30 millioner kroner - men der er ifølge direktør Anders Barsøe lys forude.

De skriver mediet FødevareWatch, som nævner, at der i regnskabsåret blev investeret 20-25 millioner kroner i Letz Sushis vækst: Virksomheden har således åbnet ni nye restauranter, så der nu er 20, og Letz Sushi har kastet sig ind i sushiproduktion til detailbutikkers kølediske. Pakkerne med sushi er p.t. at finde i omkring 500 butikker, og direktøren regner med at fordoble tallet i løbet af i år.

- Vi gik ind i detailmarkedet af to klare årsager. På den ene side kunne vi se et hul i markedet, hvor der manglede et bedre og mere bæredygtigt produkt, og på den anden side havde vi også brug for at øge vores indkøbsmængde, så volumen kunne komme op, og vi kan få en bedre pris, når vi køber ind, fortæller Anders Barsøe til FødevareWatch. Han oplyser, at den del af forretningen efter en indkøringsperiode nu giver overskud.

Ud over striben af restauranter og den nye detailproduktion har Letz Sushi også en foodtruck og en selskabsafdeling.

Virksomheden, der er ejet af Lars Larsens Jysk-koncern, proklamerede i november, at den nu er "Europas mest bæredygtige sushikæde". Letz Sushi oplyste således, at den er den første af sin slags i Europa, hvis fulde indkøb og salg af fisk og skaldyr er MSC- eller ASC-certificeret i alle led. Det betyder, at al kædens fisk og skaldyr kan spores fra tallerken til fiskeri eller opdræt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079