23948sdkhjf

Rynkeby tæt på at have brugt en formue

Der er igen lagt op til røde tal i regnskabet
Juiceproducenten Rynkeby Foods er tæt på at have fuldendt et investeringsprogram på et trecifret millionbeløb.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der nævner, at pengene er skudt ind i den midtfynske virksomhed, efter at den i 2016 blev solgt af mejerikoncernen Arla til den tyske juicegigant Eckes-Granini.

- De har set efter, hvor de kunne få et stort tredje ben at stå på, og der har Rynkeby været en oplagt mulighed med den position, som Rynkeby har i hele Norden, siger Rynkeby-direktør Peter Frank Andersen til mediet.

En del af investeringen er brugt på at bringe Eckes-Graninis svenske produktion af friskpresset juice til Fyn. Den markedsføres fortsat under navnet Brämhults. Flytningen for et års tid siden har givet omkring 50 nye arbejdspladser på Rynkeby-fabrikken i Ringe, hvor der efter planen skal produceres 13 millioner ekstra liter juice hvert år.

Rynkeby havde i 2017 et underskud på godt ni millioner kroner ud af en omsætning på over en milliard. 2018-regnskabet er ikke klart endnu, men der er ifølge Fyens Stiftstidende lagt op til endnu et minus. Peter Frank Andersen siger til avisen, at når han tager økonomihatten på, så var 2018 ikke tilfredsstillende - men at det til gengæld er en klar forudsætning, at Rynkeby skal tjene penge i år.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095