23948sdkhjf

Fabian fandt tusindvis af ting i container bag Flying Tiger

Flying Tiger har smidt hele varelageret ud fra en lukket butik. Shitstorm breder sig på sociale medier.

Fabian Vennekilde anslår selv, at de mange tusinde ting, han fandt i containere bag en nedlagt Flying Tiger-butik i Carlsberg byen i København, har en værdi på mindst 250.000 kroner. 

Han har brugt to nætter sammen med venner på at hente mere end 25.000 produkter, der er i fin stand men alligevel var blevet smidt ud. 

Fabian Vennekilde er kok, madspildsblogger og professionel skralder - og så er han forarget over Flying Tiger. 

- Det er kasser med briller, poser, tasker, kalendere, krydderier, gavepapir, bøjler, servietter, alt i iPhones, covers,USB-opladere. Der er helt uåbnede kasser, som aldrig har været åbnede. Det er et helt vanvittigt ressourcespild, siger han til TV2 Lorry

Hans opslag har vakt meget opmærksomhed på sociale medier, blandt andet på Facebook hvor en video, han har lavet, indtil videre er blevet vist mere end 150.000 gange. 

Flying Tiger siger til TV2 Lorry, at der sket en menneskelig fejl, og at det ikke er udtryk for den normale procedure at smide lageret ud, når en butik lukker. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189