23948sdkhjf

Jagten på erhvervskunder giver gevinst for Bauhaus

Byggemarkedskæden Bauhaus har bidt sig fast i erhvervssegmentet.

Med tilbuddet om en såkaldt Proff Service-konto, hvor momsregistrerede og offentlige erhvervskunder kan benytte sig af en lang række medlemsfordele, har Bauhaus oplevet en stor tilvækst af kunder med CVR- eller EAN-numre inden for det seneste år, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi hæfter os særligt ved, at tilvæksten i det seneste år fordeler sig bredt over flere kundegrupper. Det er blandt andet hotel- og restaurationsbranchen, boligselskaber og lignende, hvor drift og vedligeholdelse fylder meget. Disse kunder har en travl hverdag med mange uforudsete udfordringer, som skal løses akut, fortæller John Møll, der er Proff Service leder for Bauhaus i Danmark, Island og Norge.

Flere fordele til kunderne
Blandt Bauhaus' nyligt tilkomne erhvervskunder er hotelkæden Brøchner Hotels, som drifter fem - snart seks - boutique hoteller i København.

Brøchner Hotels valg af Bauhaus som samarbejdspartner er baseret på grundige overvejelser.

- Vi foretager altid en grundig research og et solidt forarbejde, inden vi indgår en leverandøraftale. Da vi indgik samarbejdet med Bauhaus, valgte vi dem på grund af fleksibiliteten, deres brede sortiment, kreditmulighederne og deres konkurrencedygtige priser. Det betyder, at vores hoteller kan handle de ting, de står og mangler ét sted frem for at køre i tre forskellige byggemarkeder, fortæller Christian Lond, som er director of procurement hos Brøchner Hotels.

Udover kunder i drift-segmentet oplever Bauhaus også en betydelig tilvækst af kunder fra byggebranchen.

Konceptet er blevet udvidet
Da Bauhaus lancerede Proff Service i 2005 var det primært med fokus på at tilbyde erhvervsfordele til kunder i byggebranchen. Siden har Bauhaus tilpasset konceptet og markedsfører nu Proff Service-erhvervskontoen til en bredere skare af momsregistrerede kunder - og det har vist sig at være en god idé.

- Vi har et skarpt fokus på at tilpasse konceptet til behovet hos et bredt udvalg af erhvervskunder. Derfor har vi løbende forbedret fordelene ved vores erhvervskonto med blandt andet webshop, kreditløsninger og leveringsmuligheder, og det arbejde høster vi frugterne af nu, fortæller John Møll.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081