23948sdkhjf

Vegansk hudpleje vinder frem – også i supermarkederne

Det er ikke kun i kosten, at mange fravælger produkter med animalske ingredienser.

Ønsker man at leve vegansk – og foretrækker hudplejeprodukter uden animalske ingredienser, kan man gå efter certificeringen ’Vegan Society’.

Certificeringen er ikke så udbredt herhjemme endnu, men det betyder ikke, at man ikke kan finde veganske produkter på hylderne. 

Ét af de hudplejemærker, man kan finde på hylderne i mange supermarkeder og online-butikker, er danske Derma, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.  

Derma var de første til at lancere en hudplejeserie, som både var Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, og derudover er produkterne altså også veganske.

Men betegnelsen ’vegansk’ er ikke ensbetydende med, at et produkt altid også er sundt og godt for miljøet.

Veganske produkter kan sagtens være fulde af parfume og unødig kemi. Så hvis man vil gardere sig mod unødig kemi, skal man desuden gå efter certificerede produkter fra Asthma Allergy Nordic, Svanemærket eller AllergyCertified. 

Og så skal man holde godt øje med følgende ingredienser i de produkter, man vælger: bivoks, silkehonning, hyaluronsyre, keratin, lanolin eller kollagen, da de kan være baseret på dyr.

Vidste du, at …

  • Som veganer undgår man  produkter, der indeholder bivoks, silkehonning, hyaluronsyre, keratin, lanolin (uldfedt fra får), kollagen, cera alba (bivoks) og mel, som er et inci-navn for honning. Disse ingredienser kan være baseret på dyr.
  • Hardcore veganere går ikke i læder, uld og silketøj, da disse materialer stammer fra dyr.
  • En inkarneret veganer går ikke i cirkus, fordi dyr bliver brugt som underholdning.
  • En vegansk livsstil er ikke nødvendigvis lig med en sund livsstil – bl.a. kan veganske produkter stadig indeholde parfume og unødig kemi. 
  • Siden marts 2013 har EU forbudt alle former for dyreforsøg til udvikling og produktion af kosmetiske produkter. Derfor er det også blevet ulovligt at skrive ’ikke testet på dyr’ på emballagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.18