Her lukker Fætter BR
Den skrantende legetøjskæde Top-Toy, som står bag kæderne Fætter BR og Toys "R" Us, lukker ti BR-butikker
Selskabet meddelte fredag i sidste uge, man ville lukke op mod 100 butikker i Norden og Tyskland, og derudover skal der blandt andet skæres i hovedkontoret i Vallensbæk og Hongkong.
Samlet står 450 til at miste jobbet. De 180 er i Danmark.
Fredag meddelte selskabet, at man lukker ti BR-butikker i Danmark. Der vil fortsat være 87 BR-butikker tilbage i Danmark.
Top-Toy driver i dag 226 BR-butikker samt 72 Toys "R" US-varehuse i Norden.
Kæden omsatte i seneste regnskabsår for lidt mere end 3 milliarder kroner.
Se hvilke butikker der lukker her:
* BR Herlev
* BR Hellerup
* BR Vejle
* BR Kolding
* BR Holbæk
* BR Søborg
* BR Middelfart
* BR Tønder
* BR City-Vest Århus
* BR Magasin Århus
Kilde: Top-Toy.
/ritzau/