23948sdkhjf

Ikea belønner loyale medarbejdere med 11.111 kr. til hver

I en tid med forandringer er det ekstra vigtigt at vise påskønnelse, og derfor har Ikea også i år valgt at fejre sine medarbejdere gennem loyalitetsordningen Tack!, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

I Danmark betyder det, at alle medarbejdere med mere end fem års anciennitet modtager en anerkendelse for godt arbejde på 11.111 kr.

På globalt plan indbetaler Ikea i alt 769 mio. kr. til de trofaste medarbejdere.

- Vi belønner og påskønner de medarbejdere, der gennem en langvarig indsats har været med til at forme Ikea til det, vi er i dag, og som i fællesskab har været med til at realisere fremgang i Danmark år for år – senest her i FY18, hvor Ikea Danmark øgede omsætningen med tre procent, siger Cornelia Kaufmann, HR-chef i Ikea Danmark.

Alle medarbejdere, der har været en del af Ikea i et år eller mere, er inkluderet i loyalitetsordningen, og de kan derfor forvente en opsparet belønning, der udbetales efter fem år.

Det betyder også, at alle fuldtidsansatte modtager samme beløb uanset stilling, og at deltidsansatte ligeledes tildeles et beløb på baggrund af antallet af arbejdstimer.

Siden Tack! blev introduceret i 2013, har Ikea Group udbetalt mere end 4,5 mia. kr. på globalt plan.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109