23948sdkhjf

200 Carlsberg-chefer får en ekstra årsløn

De 200 øverste chefer i Carlsberg får en lækker julegave i form af en bonus på 120 procent af deres årsløn. Det får de for i løbet af de seneste tre år at have været med til at gennemføre effektiviseringsprogrammet "Funding the Journey", skriver Børsen.

Ifølge avisen betyder det, at topchef Cees 't Hart får ekstra 17 millioner kroner ind på kontoen, mens finansdirektør Heine Dalsgaard får 10 millioner kroner i ekstraordinær aktiebonus. Ialt bliver der givet et trecifret millionbeløb i bonus til cheferne.

De gennemførte besparelser via "Funding the Journey" har betydet et farvel til cirka 2.000 medarbejdere og har vendt mange års aktienedture til plus.

- Vi går nu gennem ild og vand sammen for at nå vores mål, og det hjælper helt klart, når der er en gulerod. Det er jo ikke et bonusprogram for Valby Bakke-ledelsen, men derimod et program for top 200 globale ledere og et program, der rammer hele verden, så der sidder også Carlsberg-folk i Kina og Indien og Rusland og Frankrig og Schweiz, der er glade, siger finansdirektør Heine Dalsgaard til Børsen.

Ifølge avisen har "Funding the Journey" over de seneste tre år sparet Carlsberg for 2,3 milliarder kroner..
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078