23948sdkhjf

Vinduesforhandler øger internetsalget med 50 procent

En stigning på 52 procent.

Så meget er internetsalget vokset hos Vinduesgrossisten, der sælger vinduer og døre fortrinsvis på nettet.

Tallene stammer fra tredje kvartal i år, hvor slaget altså er øget med mere end 50 procent i forhhold til samme periode sidste år.

- Det er vi virkelig glade for, men vi havde faktisk også forventet det, siger Jørgen Tranholm, der er en af tre ejere af Vinduesgrossisten.

Vækst i markedet
Jørgen Tranholm tror, at den primære grund til det bugnende internetsalg er en generel stigende efterspørgsmål på markedet - opsvinget i byggeriet har givet et solidt skub i den rigtig retning.

- Konkurrencen er blevet større, men samtidig ser der også ud til, at markedet vokser. Det gør vi også, siger han.

Som noget nyt er virksomheden også begyndt at sælge sine døre- og vinduer til det islandske marked, og det har også sat skub i salget.

Samtidig er Vinduesgrossistens salgskanal også en vigtig faktor:

- Vi har også en god hjemmeside. Vi prøver at gøre meget af det, som vores kunder fortæller os, at vi mangler, siger medejeren.

Et stigende marked
Ifølge Jørgen Tranholm kommer de gode salgsresultater også til udtryk på bundlinjen i det seneste årsregnskab.

Regnskabet er netop offentliggjort, og her fremgår det, at bundlinjen i år landede på 2,4 mio. kr. Det er mere end en fordobling siden sidste år.

Samtidig er resultatet før finansielle poster steget til 3,4 mio. kr. mod 1,6 mio. kr. året før.

På den baggrund tror Jørgen Tranholm på fortsat vækst:

- Vi tror på, at det kan fortsætte i samme retning. Men vi ved jo aldrig, hvornår markedet tager et nyt dyk, siger han.

Vinduesgrossisten Aps 
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttoresultat  6,9 3,9
Resultat før finansielle poster 4,4 2,1
Resultat før skat 3,3 1,6
Årets resultat 2,4 1,2
Balancesum 13,4 8,4
Egenkapital 4,7 2,3
Antal ansatte 10 10
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172