23948sdkhjf

Nemlig.com indgår samarbejde med SOS Børnebyerne

Alt for mange børn i verden er lige nu helt alene uden at vide hvor deres næste måltid skal komme fra og hvad der skal blive af dem.
Men SOS Børnebyerne har siden 1949 kæmpet for at sikre verdens mest udsatte børn en tryg og kærlig barndom, og det ønsker Nemlig.com nu at støtte op om med projektet ”Ret godt for verden”, hvor måltidet danner ramme for at støtte SOS Børnebyerne.  
Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 
- Et sundt og nærende måltid mad har en enorm betydning for alle mennesker og særligt for de børn, der bor sammen i SOS Børnebyerne verden over. Derfor har vi med vores Måltidskasse sat fokus på måltidets vigtige betydning, hvor vi sammen med vores kunder indsamler penge til at støtte SOS Børnebyernes vigtige arbejde, siger Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i nemlig.com.
Derfor kan kunderne fra i dag på nemlig.com enten bestille Måltidskassen ”Livretter” eller en eller flere af retterne via Byg-selv kassen til levering i uge 46.
For hver solgt ret donerer kunderne 10 kroner, som går ubeskåret til SOS Børnebyernes arbejde. Ved køb af hele Måltidskassen Livretter donerer kunderne 50 kroner. Dertil fordobler nemlig.com samtlige donationer.  
Et måltid kan gøre en stor forskel
Til at støtte op om det gode formål har SOS Børnebyerne engageret tre kendte SOS-ambassadører; Nikolaj Koppel, Mille Gori og Chris Minh Doky, der selv har været i køkkenet og fundet en af deres egne livretter frem.
Derudover kan man også smage en børnevenlig og autentisk middagsret fra en SOS-børneby i Indien.
For SOS-ambassadør Mille Gori giver det god mening at bruge måltidet til at støtte et godt formål.
- Jeg er ambassadør for SOS Børnebyerne fordi det ligger mig stærkt på sinde at gøre en forskel for børn. Derfor er jeg glad for at kunne bidrage med en af mine yndlingsopskrifter til Måltidskassen Livretter, og jeg håber, der er masser af folk, som deltager i kampagnen, så de dels støtter SOS Børnebyerne og får smagt min kartoffelpizza og de andre lækre retter i kassen, siger SOS-ambassadør Mille Gori.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187