Lidl afvist af udvalg
K3 Ejendomme har fået afslag af Miljø-og Planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune på et udviklingsprojekt i Hørsholm, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Projektet består af en 1.300 kvadratmeter stor Lidl-butik, 3000 kvadratmeter bolig samt 700 kvadratmeter erhvervsbebyggelse.
Ifølge formanden for Miljø-og Planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune, Kristin Arendt (K), var det et enigt udvalg, der sendte projektet tilbage til K3 Ejendomme.
- Vi synes altid, det er interessant, når der er nogle, som gerne vil udvikle i vores kommune. Men vi er ikke særlig optaget af at få flere detailhandelsbutikker til byen, og vi siger også nej tak til Lidl, siger Kristin Arendt til Frederiksborg Amts Avis.