23948sdkhjf

Ikeas nye varehus i Esbjerg er sat på pause

For et år siden offentliggjorde Ikea, at møbel- og indretningskæden ville etablere et nyt varehus i Esbjerg.

Efter planen skulle varehuset påden 55.000m2 store grund på Kjersing Ringvej stå klar til at åbne i 2021.

Men både eksterne og interne faktorer har påvirket tidsplanen, og det nye varehus er derfor sat på pause, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi var enormt glade for den varme modtagelse vores planer om at åbne et varehus i Esbjerg fik. Derfor er vi mindst lige så kede af at måtte sætte esbjergensernes tålmodighed lidt på prøve nu, hvor vi melder ud, at vi desværre ikke kan overholde den oprindelige tidsplan. Vi ser et stort potentiale i den syd- og vestlige del af Jylland og ser frem til at tilbyde vores sortiment til lave priser i Esbjerg. Men når vi kommer til Esbjerg, skal det være i den rigtige form, så vi bygger et varehus, der har fremtiden foran sig fortæller Anders Lyhne Nordtorp, ekspansionschef hos Ikea Danmark.

Handel på nettet og fremtidens varehus
Baggrunden for, at Ikea har sat byggeriet af varehuset i Esbjerg på pause, er en kombination af ændringerne i danskernes forbrugsmønstre og arbejdet på globalt plan med fremtidens varehus.

- Vi lever i en verden, hvor alt bliver mere digitalt – også vores købsvaner. Vi kan se, at flere og flere danskere handler på nettet frem for i de fysiske butikker. Det er en udvikling, vi er nødt til at tage seriøst. Det er vores ambition at bygge nye varehuse, der sikrer, at vi møder vores kunders behov og giver dem den bedst mulige Ikea-oplevelse i fremtiden. Derfor arbejder vi på at afklare, hvordan kundemødet skal være i fremtiden, og det har også indflydelse på vores planer i Esbjerg, forklarer Anders Lyhne Nordtorp.

Han fortsætter:

- Lige pt. fokuserer vi vores kræfter på at redefinere planerne for vores andet nye varehus i København. De erfaringer, vi gør os i arbejdet med København, tager vi selvfølgelig med, når vi ser på udviklingen af varehuset i Esbjerg. Pausen i Esbjerg er en naturlig følge af, at vi også har måttet ændre tidsplanen i København, afslutter han.

Grunden, som det nye varehus skal opføres på, har Ikea Danmark købt af Pedersen Gruppen, Esbjerg. Lokalplanen for området blev godkendt af Esbjerg byråd 8. oktober 2018.

IkeaDanmark kan på nuværende tidspunkt ikke melde en ny tidshorisont for byggeriet af Ikea Esbjerg ud.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125