23948sdkhjf

Minus vendt til plus hos konkursramt møbelhus

To år med underskud hos Vamdrup Møbelhus nær Kolding er nu vendt til et mindre plus.

Det fremgår af virksomhedens seneste årsregnskab, der netop er offentliggjort.

Her lyder resultatet på 21.000 kroner, der dog før skat fortsat var et minus på godt 26.000 kroner. De to foregående år var underskuddene på 275.000 og 285.000 kroner.

Fremgang skyldes konkurs
De seneste års underskud skal ses i lyset af, at ejeren af møbelhuset Søren Nielsen i samme periode i oktober 2015 åbnede Kolding Møbelhus, men allerede efter et år måtte butikken lukkes og erklæres konkurs.

Og det er særligt lukningen af butikken i Kolding, der har fået minus til at vende til plus for Søren Nielsen. Det siger han til jv.dk:

- Vi fik sorteret i varerne og gjorde lidt mere ud af markedsføringen igen blandt andet på tv efter en periode, hvor vi ikke gjorde så meget i det. Samtidig har vi været ved vores leverandører for at få nogle skarpe priser. Og så var det stressende med to butikker. De lå nok også lidt for tæt på hinanden, siger han.

Han tror på, at de spirende sorte tal vil vokse fremadrettet:

- Ordreindgangen er støt stigende. Vi har fået ryddet yderligere op i sortimentet, og så virker det med markedsføringen og Tovlig Torsdag, hvor vi byder på pølser. Her er mellem 200-300 kunder, siger Søren Nielsen til avisen.

Vamdrup Møbelhus Aps
t. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste  1.517,1 1.283,0
Driftsresultat 21,0 (214,0)
Resultat før skat (26,4) (275,0)
Årets resultat 20,9 (275,0)
Gældsforpligtelser 2.262,3 2.930,5
Egenkapital 1.072,8 1.052,0
Antal ansatte 4 4
Regnskabsåret blev afsluttet dd. mmmm åååå.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187