23948sdkhjf

Andersen stopper som formand i Chr. Hansen

Fransk kvinde udset som hans afløser
Ole Andersen stopper som bestyrelsesformand i Chr. Hansen.

Han genopstiller ikke, når hans bestyrelsesperiode udløber i slutningen november, oplyser selskabet i en meddelelse.

Ole Andersen har været bestyrelsesformand for Chr. Hansen siden 2010 og har en lignende rolle i Danske Bank og Bang & Olufsen.

Han stopper hos Chr. Hansen på et tidspunkt, hvor selskabet lige har kørt den nye administrerende direktør, Mauricio Graber, i stilling.

- Selskabet er i fantastisk form, da det har leveret fremragende resultater i de sidste mange år og i øjeblikket er på en stærk vækstvej.

- Da indkøringen af vores nye direktør er gået glat, føler jeg, at det er en passende mulighed for mig til at stoppe, siger Ole Andersen i en skriftlig kommentar.

Ole Andersen er også på vej ud af bestyrelsen i Danske Bank, hvor han som formand har været i strid modvind som følge af sagen om hvidvask i Estland.
Da Danske Bank offentliggjorde sin egen undersøgelse om sagen i september, gjorde Ole Andersen det klart, at han stopper, når hans vigtigste opgaver er fuldført.

Chr. Hansen har udpeget selskabets næstformand, Dominique Reiniche, som afløser for Ole Andersen.

Den franske erhvervskvinde skal officielt vælges ind på en generalforsamling 29. november.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11