23948sdkhjf

Få overblik over kontrolkampagner fra Fødevarestyrelsen.

Hvert år udvælger Fødevarestyrelsen en række områder, som skønnes at have behov for en særlig kontrolindsats på baggrund af en risiko- og behovsvurdering.

Det kan være alt lige fra et kendt problem indenfor et givent område til et ønske om at afdække eller indsamle større viden om specifikke forhold, der giver anledning til en kampagne, skriver Dansk Erhverv. 

Kampagnerne gennemføres af en eller flere tilsynsførende, og kan enten afvikles som særskilte kontrolbesøg eller i forbindelse med den ordinære kontrol.

Kampagner gennemføres typisk uanmeldt.

I september måned offentliggjorde Fødevarestyrelsen nye muligheder og retningslinjer for detailvirksomheders levering af animalske og ikke-animalske fødevarer til andre virksomheder.

Fra 1. oktober til 30. november i år følger Fødevarestyrelsen op med del B af kontrolkampagnen om 1/3-reglen – dvs. kampagnen om detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder.

Kontrolbesøgene varsles med mindst 14 dage, og Fødevarestyrelsen forventer derfor, at virksomhederne har den nødvendige dokumentation klar, når den tilsynsførende møder op på kontrolbesøget.

For supermarkeder sker varsling til hovedkontoret, men kontrollen finder sted i de fysiske butikker i kæden.

Bemærk, at det er hele butikkens samlede dokumentation, der skal ligge klar til kontrolbesøget.

Andre igangværende kontrolkampagner
Nedenfor kan du se de af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner, som allerede er i gang og dermed relevante for din virksomhed.

  • Instruktion af medarbejdere i fødevarevirksomheder
  • Der må ikke være gluten i glutenfri produkter.
  • Brug af fødevarekontaktmaterialer.
  • Sportsdrikke og energigel skal holde det de lover.
  • Dyrevelfærdsmærket skal bruges korrekt.
  • Hjælp til at forstå og følge reglerne.
  • Listeria skal styres.

Kilde: Dansk Erhverv

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093