23948sdkhjf

Mindre trælast solgt til nye ejere

Efter 16 år som indehaver af HårdtTrælasten i Haslev ved Næstved har ejer Karsten Drostgaard solgt virksomheden til yngre aftagere.

Det sker, fordi Karsten Drostgaard i en alder af 68 år har valgt at drosle ned.

De nye ejere er Stefan Jensen og Michael Andersen:

- Ja, der skulle to til at klare det som Karsten har klaret alene, siger Stefan Jensen som en frisk bemærkning til Haslev-Faxe-posten.

Erfarne hænder
Stefan Hansen og Michael Andersen har tidligere ejet tre store tankstationer i Roskilde, Vordingborg og Faxe Ladeplads, men har nu kastet sig over HårdtTrælasten, der sælger hårdt træ som eg, ask og teak. 

Siden maj har de nye ejere arbejdet i trælasten for at opbygge et godt kendskab til virksomheden. Og selvom de stadig er nye i træbranchen, forventer de at komme godt fra start.

De nye ejere får nemlig en hjælpende hånd af Karsten Drostgaard, der ikke slipper arbejdet i trælasten helt. Han fortsætter en periode i virksomheden med fokus på salg og indkøb.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078